Myrer

Der er 40 forskellige arter myrer i danmark

Den sorte havemyrer, bekæmpes primært med myresirup, som udlægges langs soklen af bygningen, eller der hvor myrerne kommer ind i bygningen. Et typisk bo indeholder 5-10 tusinde individer. Oftest kan ét bo fjernes med en enkelt behandling.

Faraomyrer:

Faraomyrer behandles altid med myresirup tæt på boets opholdssted. disse er mindre end den sorte havemyre og lever i satelitbo med flere dronninger. Desuden kræver de temperaturer på 27-30 grader.

Det er en ganske lille, lys gullig myre. Arbejderne er 2-2,5 mm, hannerne lidt større, mens dronningerne måler 4-5 mm.

Faraomyren, Monomorium pharaonis L ses ofte i lejlighedsbyggerier, hvor den kan brede sig ud i hele boligkomplekset.

Bekæmpelse af faraomyrer skal ske i hele opgange, da det ellers ikke nytter noget. Faraomyren kommer ofte fra fødevareforretninger, bagerier og hoteller.

Faraomyren en tropisk myre, som efterhånden er blevet udbredt til hele jorden. Faraomyren har været kendt i Danmark siden 1920 og betragtes som et skadedyr. Den er hos os helt afhængig af centralvarme eller anden form for stadig opvarmning.

Hvis du ønsker at undgå gift

Hvis du ikke bryder dig at bruge gift, er kogende vand en anden effektiv måde at slå myrerne ihjel. Det kogende vand skal helt ned i boet, hvor det ødelægger myrernes æg, inden de bliver klækket.

Den mest effektive måde er at fjerne et stykke græstørv lige over myreboet. På den måde har du den bedste chance for at få så meget varmt vand ned i boet som muligt. Efter den første behandling kan du lægge tørven på plads, og efter et par dage gentager du behandlingen. Når alle myrer er væk, lægger du tørven på plads, og græsplænen er intakt igen.

 

Ring gerne for en snak om Evt. behov for behandling mobilnummer 50 415 200

Send gerne foto på mobilnummer 50 415 200 hvis du er i tvivl om, hvilket insekt du har.